Der findes uendelig mange muligheder når det kommer til belysning i hjemmet. Står du og mangler en lampe, eller skal du have en helt ny belysning til hjemmet? Så kan du i denne artikel læse mere om de mest populære og fremtrædende trends inden for valg af lamper.

Belysning med minimalistisk design

Det minimalistiske udtryk i belysningen er stadig et populært og moderne valg til hjemmet i 2023. Forbrugerne ønsker lamper og armaturer, som er kendetegnet ved enkle linjer og en enkelthed med et elegant udtryk. De naturlige materialer som træ og metal er populære valg, da de passer godt ind i en minimalistisk stil i hjemmet.

Smart belysning – stemmeaktiverede lamper

Den moderne teknologi er kommet for at blive, og er med til at gøre dit hjem endnu smartere. Smart belysning er en løsning hvor der er stemmeaktiverede assistenter som er tilkoblet dine lamper. Du har måske hørt om Amazons Alexa eller Googles Assistant. Her kan du ved hjælp af din stemme tænde og slukke, samt justere på lyset i dit hjem. Dette er en app-baseret løsning til din belysning, som du kan tilpasse alt efter farvevalg og intensitet for at skabe den ønskede stemning.

Vintage og retro lamper

Retro og vintage belysning er tilbage som en af favoritterne. Lamper og pendler som er vintage inspireret med et moderne twist, bringer en form for nostalgisk følelse ind i dit hjem. Det er derfor blevet populært med farverige glaslamper og messingdetaljer, som giver et strejf af old-school look.

Belysningen skal være skulpturel

I dag er en lampe ikke bare en lampe. Belysningen er ikke blot en funktionel ting, men skulpturelle lamper og armaturer fungerer i dag som kunstværker til hjemmet. Flere vælger i dag deres lamper, som kan give rummet en bestemt og unik karakter. 

Belysningen som passer til netop dit hjem

Når du næste gang skal vælge hvilken belysning der skal implementeres i dit hjem, er der derfor et hav af trends som i dag er på mode. Du kan frit slå dig løs i de mange muligheder, og købe netop de lamper, som giver den ønskede belysning. Er du i tvivl om hvilken belysning der vil passe til dit hjem, så søg inspiration hos forhandlere der har et bredt udvalg af belysning.