Hvis du gerne vil have en hæk i haven, der skærmer af for nysgerrige blikke, men som samtidig ikke lægger beslag på alt for meget plads, så skal du vælge efeu, også kendt som vedbend. Efeu ser du måske ofte i færd med at klatre op ad træer, og ønsker du at drage fordel af deres evne til at sno sig omkring, kan du binde planten fast til et hegn – og løbende føre tilsyn med, at den snor sig rigtigt.

Vedligehold efeuhækken

Når først vedbenden har spredt sig, som du gerne vil have, kræver den ikke det store vedligehold. Dog har efeu en tendens til at gro meget hurtigt, og for at planten ikke skal dominere ude i haven på bekostning af andre planter, skal du beskære den regelmæssigt. En efeu hæk er det rette valg, hvis du ønsker en hæk med lav gennemsigtighed, der samtidig er noget smallere end fx bøgehække.

Køb et plantegitter

Hvis det løbende at skulle føre opsyn med en efeu for at beskære den og binde den om det hegn eller espalier, du ønsker, den kommer til at dække, lyder som for meget arbejde, hvad gør du så?

Du behøver ikke selv nørkle med at give din efeuhæk den form, du ønsker, da du kan købe efeu på plantegitre, der er lige til at sætte ud i haven. Så du kan faktisk også hurtigere få en færdig hæk, når du vælger vedbend, end når du fx vælger bøgehække, hvor planterne skal have afstand mellem hinanden og tid til at gro sammen for at skabe den ønskede hæk i haven med lav gennemsigtighed.

Læs mere om vedbend

Er du interesseret i at vide mere om vedbend, kan du klikke på linket tidligere i teksten, som vil føre dig ind til en planteforhandlers hjemmeside. Efeuer har flere træk, der gør dem vellidte af havefolk.